I forbindelse med Risinge Herregård ligger Forvalterboligen, der i 2015 gennemgik en total renovering. Huset er i 2 plan og indeholder i stueplan et veludstyret køkken-alrum med god spiseplads, et gennemgangsrum med bordfodbold, 2 badeværelser samt 3 soveværelser.
På førstesalen finder I en stor stue samt 2 soveværelser. Husets hyggelige og smukt anlagte gårdhave ligger med udsigt over voldgraven.
Der er mulighed for at leje Hovedhuset med, således I har rådighed over hele herregården med plads til 30 personer.