Feriebolig til 28 personer med en spændende historie, i landlige omgivelser kun 7 km fra Fåborg. Boligen ligger ud til åben natur og tæt på skovområder. Denne bygning er en tidligere stationsbygning for den tidligere Fynske jernbane. Boligen er i 2 plan, og i stueetagen er den tidligere ventesal omdannet til opholdsstue med brændeovn samt en spisestue med anretter køkken. Den store hall, der tidligere var billetsalg, er indrettet med sofagruppe. Der er desuden et veludstyret køkken med spiseplads, 3 badeværelser, et gæstetoilet samt 4 soveværelser i stueetagen. 1. salen er indrettet med 5 soverum. I forbindelse med indgangspartiet er der indrettet en terrasse med en stor gasgrill (inkl. gasforbrug) samt en brændefyret pizzaovn. Der er anlagt en betonbane, der kan bruges til både hockey og streetfodbold. Hockeyudstyr er til rådighed i huset. Om sommeren kører der veterantog på den gamle, nedlagte jernbanestrækning mellem Assens og Faaborg. Man kan stige på toget lige uden for huset og få en helt unik ferieoplevelse. Man kan mod en særaftale leje toget til at køre alle gæsterne til/fra Faaborg.
Den idylliske havneby Fåborg ligger ikke langt fra området. Her er spændende butikker, kulturelle seværdigheder, restauranter og svømmehal. Sydfyn er kendt for sin helt specielle, kuperede natur med bl.a. Svanninge Bakker, som med et glimt i øjet kaldes for de fynske alper, og ikke mindst det unikke og smukke Sydfynske Øhav. Tag på en dagsudflugt til Lyø, Avernakø og Ærø. Færgen afgår dagligt fra Fåborg Havn. Besøg Egeskov Slot, som er en af Fyns største attraktioner eller oplev Fyns største by Odense med mange attraktioner og seværdigheder.