Det skriver gæsterne gerne under på!
Assersbølgård kalder sig selv for ”Danmarks sjoveste og bedste sted til afholdelse af møder, konferencer samt firma- og privatarrangementer…” Det kan alle gæster, der har besøgt det smukke og aktive sted i det sydjyske, skrive under på, uanset om de har været feriegæster eller professionelle gæster på Assersbølgård.
Der mangler ikke noget på Assersbølgård. Hverken plads, god service, aktiviteter, events, faciliteter, stemning eller forskellige former for overnatning. Fra lækre dobbeltværelser på selve gården til hyggelige ferielejligheder til shelters med bålsted til de ude-aktive.
Der er i alt 44 sovepladser på Assersbølgård.
Stedet tilbyder samtidig både festlokaler og mødelokaler (fra 20 til 200 personer), der – sammen med det store udbud af aktiviteter og de alsidige overnatningsmuligheder – skaber de ideelle rammer om alt fra familiefester og polterabends til møder, konferencer og teambuilding.
Hele familiens feriested og legeplads
For stedets familie-, fest- og feriegæster er Assersbølgård et slaraffenland af aktiviteter.
Over 20 forskellige aktiviteter er placeret rundt omkring på det smukke område.
Du er altså garanteret det, som Assersbølgård kalder ”…en sjov og udfordrende oplevelse”.
Samtidig er der noget for enhver smag, i forskelligt tempo og til alle aldersgrupper.
Uanset om det er familietur, ferieophold, fest eller der er en mere professionel anledning til opholdet, så er der aktiviteter, der passer til. Det gælder også, når konkurrencegenet får frit løb rundt ved de mange aktiviteter! Assersbølgård garanterer, at der er minimum én muskel, der bliver rørt i alle aktiviteterne. Det er lattermusklen! For sådan er det at besøge et sted, der er både feriested og legeplads for hele familien.
Aktiviteterne skal bookes på forhånd ved at rette henvendelse til Assersbølgård med min. 8 deltagere.
Plads til ro og fest
Midt i alle aktiviteterne er der naturligvis også plads til roen på Assersbølgård. Det gælder for alle former for gæster, anledninger og ophold. For ferieselskabet, hvor der er gæster med behov for ro og eftertanke. Eller for professionelle selskaber, hvor møder og aktiviteter skal krydres med mere rolige stunder, hvor der skal tænkes højt, inden der træffes store beslutninger.
For den slags ro og eftertanke er der naturligvis også plads til på Assersbølgård.
Stedets fire mødelokaler/festlokaler, der kan rumme fra 20 og op til 200 personer, er således alle placeret i naturskønne og rolige omgivelser. Assersbølgård har samtidig samlet op på mange erfaringer fra tidligere arrangementer, der nu er lagt ind i nogle gennemtænkte, velfungerende mødepakker med inspirerende forslag omkring lokaler, forplejning, aktiviteter med mere, som alt sammen er muligt at tilkøbe.
Lokalerne er placeret i idylliske omgivelser, der i sig selv vil gøre arrangementet endnu mere festligt. Der er samtidig alle muligheder for tilkøb af fuld forplejning til alle former for festlige begivenheder. Der kan tilkøbes et dygtigt personale - fra borddækning til oprydning..
For de fleste selskaber er det desuden en stor fordel, at der er mulighed for overnatning på stedet.
Brug for endnu flere oplevelser?
Det er der råd for! Assersbølgård byder nemlig ikke bare selv på mange udendørs og indendørs aktiviteter. Det samme gør hele det smukke naturskønne område, gården er placeret i. For tæt på eller lidt længere væk er der nogle af Danmarks bedste seværdigheder og attraktioner, hvis du er til naturoplevelser eller en aktiv tur under dit i forvejen aktive ophold på Asserbølsgård.
Det er for eksempel den meget smukke domkirkeby Ribe, der både i sig selv er historisk og har et gademiljø, der afspejler den lange historie. Den sidste del kan opleves tæt på, hvis du drager forbi Museet Ribes Vikinger, der ”…fortæller Ribes historie fra vikingetid og middelalder frem til år 1700. Netop på stedet for grundlæggelsen af Nordens første by omkring år 700 e. Kr.”
Det er også muligt at komme til både LEGOLAND® og Givskud Zoo, der begge på hver deres måde er spændende og inspirerende attraktioner for hele familien eller selskabet, hvis du har et erhvervshold med på Asserbølsgård.
Til den anden side, ud mod vestkysten, er der heller ikke så langt til Blåvand med den fantastiske strand og et klassisk, dansk vestkystmiljø.