Thorum Præstegård med plads til 30 personer. Ferieboligen er beliggende i en smuk natur med mange aktivitetsmuligheder. Der er 45000m2 stor naturgrund og der er beachvolleybane, fodboldmål, en svævebane 40 meter lang. I præstegården er der opholdsstue og to spisestuer. Endvidere er der 10 værelser, hvor af 2 værelser er gennemgangsværelser, 1 badeværelse og to gæstetoiletter. I det funktionelle køkken er der opvaskemaskine, mikroovn, køleskab og komfur. Der er endvidere et finsk grillhus med plads til 30 personer. Der er 2 vildmarksbad - det ene varmes op af en brændeovn., det andet er ikke opvarmet. Selve præstegården er på 460m2 inklusiv et stort aktivitetsrum. Der er også en dobbeltseng. En feriebolig med mange aktivitetsmuligheder for den store familie eller gruppe, der ønsker at være midt i den smukke natur.
Huset ligger på det nordlige Salling med meget kort afstand til f.eks. Spøttrup Borg, Hjerl Hede frilandsmuseum eller Jesperhus Blomsterpark med bl.a. forlystelsespark, sommerfuglezoo og blomsterpark. Også Skive er et besøg værd med et hav af gode indkøbsmuligheder, stort badeland og en fantastisk flot lystbådehavn.