Masser af historie og fynsk charme

I nær tilknytning til Broholm Slot ligger den gamle vandmølle bygget omkring år 1900, men nu gennemrenoveret og istandsat i 2008. Vandmøllen er nu blevet til en spændende og smagfuldt indrettet feriebolig med plads til 6 personer. Boligen indeholder en stor opholdsstue med spiseafdeling, separat rummeligt køkken, 3 soveværelser, et badeværelse med bruser samt et gæstetoilet. Selvom ferieboligen er moderne renoveret, har man formået at bibeholde den hyggelige atmosfære og den oprindelige stil. Man har adgang til ferieboligens have og må færdes i de smukke omgivelser omkring slottet. Der følger desuden en robåd med i lejeprisen, der kan benyttes til deling med slottes gæster. Der er desuden mulighed for at benytte restauranten på selve slottet.


Obligatorisk linned
Sengene står opredte til jer sammen med 2 håndklæder per person. Linnedpakken er obligatorisk og kan ikke fravælges.